Kør gratis med bus

Under u-days kan du køre gratis med de gule bybusser i Aarhus og køre med Arrivas tog i Jylland for kun 49 kr. Kører du med DSB er den billigste løsning at købe et Wildcard.

Gratis med bybusser
Billetten til de gule bybusser kan du bruge i alle 4 zoner i Aarhus-området. Billetten er en dagsbillet, så med den kan du køre i Aarhus en hel dag.

Sådan får du busbilletten
  • Tilføj en bybusbillet i din u-days-plan til højre på siden
  • Du får en e-mail med et link til busbilletten
  • Print ud, påfør navn og dato på billetten
  • Tag billetten med på rejsen
  • Har du brug for transport i Aarhus flere dage, kan du printe flere billetter.

    Se køreplaner for bybusserne i Aarhus.

Tag toget med rabat

Arriva-togbillet 49 kr.
Med billetten til Arriva kan du køre på alle Arrivas togstrækninger til og fra Aarhus på samme dag for kun 49 kr. Billetten er kun gyldig sammen med dokumentation for din deltagelse i u-days. Se nedenfor.

Sådan køber du Arriva-togbilletten
  • Tilføj en Arriva-togbillet i din u-days-plan til højre på siden
  • Du får en e-mail med en kampagnekode, et link til billetkøb - og et link til et bilag, der dokumenterer, at du skal til u-days
  • Print ud og tag det hele med på rejsen

Arriva kører i Jylland på følgende strækninger: Skjern-Aarhus, Struer-Aarhus, Skjern-Struer, Thisted-Struer, Skjern-Esbjerg, Esbjerg-Niebüll.

Se køreplaner for Arriva-tog i Jylland.

Spis gratis

Du bliver sikkert sulten af alle de nye indtryk og informationer. Derfor giver vi gratis frokost på uddannelsen, du besøger. Vi takker Campus Aarhus, som arbejder for et godt studieliv i Aarhus, for maden.

Tilføj billetterne i din u-days-plan til højre på siden. Så kommer de til dig som et link i en e-mail. Print ud og tag med.

Information
Adresse Projektledelsen for u-days
AU Kommunikation
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygning 1448
8000 Aarhus C
Find vej Gå til kort
Telefon +45 8715 0848
E-mail udays|au.dk
Planlæg din u-days

Download trykt program.

Mit program
Transport
Tilføj gratis bybus-billet
Køb Arriva-togbillet til 49 kr.
Når du bestiller en Arriva-billet, så bliver du samtidig tilmeldt et nyhedsbrev fra WunderCard. Læs mere om transport
Mad
Tilføj gratis madbillet
u-days reminder
Ja tak
Send mig en reminder lige før u-days starter
u-days panel
Ja tak
Jeg vil gerne hjælpe med at evaluere u-days, så vi kan blive endnu bedre