Mød os flere dage under u-days.
Fredag 1. martsTanker i tidenIdéhistorie er studiet af de tanker og ideer, der har præget den vestlige verdens historie fra antikken til i dag. Faget er et meget åbent og tværfagligt orienteret fag, hvor både studerende og forskere beskæftiger sig med idédannelser i både deres historiske, sociale og kulturelle sammenhæng. Som Idéhistoriestuderende får du, gennem studiet af idédannelser og tanker, selv en solid almen dannelse, og du vil ligeledes erhverve dig færdigheder i formidling og kritisk refleksion.
I forbindelse med u-days-arrangementet vil der være mulighed for at få indblik i faget, dets indhold og opbygning i mødet med undervisere, studerende og studie- og erhvervsvejlederne fra Idéhistorie.
Lørdag 2. martsMød os også på uddannelsesmessen kl. 10.00-15.00 i Søauditorierne. Det er her, du får det store overblik over alle universitetets uddannelser. Du kan bl.a. høre tværfaglige oplæg og få vejledning, komme på guidet rundtur i universitetsparken og besøge Parkkollegiet.
Program:
10.15-11.00 Tværfaglige oplæg + workshop ”Job for enden af universitetet”
11.00-11.30 Borgmesteren byder velkommen
11.30-12.15 Tværfaglige oplæg + workshop ”I tvivl”
12.15-12.45 Gratis frokost
12.45-13.30 Tværfaglige oplæg
13.45-14.30 Tværfaglige oplæg
De tværfaglige oplæg dækker en god del af alle uddannelser på AU. Hele dagen kan du tale med vejledere fra AU og Studievalg Østjylland. Familie og venner er naturligvis velkomne. Caféen er åben hele dagen.
Læs mere om
uddannelsesmesse på Aarhus Universitet om lørdagen (linket virker kun på web).